Fra gulerod til hestepære

Hestens fordøjelses system

Når du giver hesten en gulerod efter en dejlig ridetur starter den lange proces fra gulerod til hestepære allerede i mundhulen hvor den maler guleroden ved at køre kindtænderne i undermunden sammen med kindtænderne i overmunden i en cirkulær bevægelse (tænk på en ged der står og tygger;)). Når hesten har tandspidser er den tvunget til at lave dene cirkulære malebevægelse større for at få malet foderet på tandfladen og det bevirker nogle gange at den taber foderet og ikke kan tygge guleroden så godt som den plejer. Denne større bevægelse overbelaster kæbeledene og hesten vil ofte være øm her. Evt også i nakke og du vil kunne mærke det i ridningen, hvor den evt ikke har lyst til at stille sige til den ene side, da stand pidserne her vil prikke ind i kinden. Så vigtigt både for din ridning og for hestens foderudnyttelse at få tænderne tjekket mindst en gang i året.


 

Nå, tilbage til fordøjelsen. Nu er guleroden malet og enzymerne fra hestens spyt er allerede gået så småt igang med yderligere at nedbryde den stakkels gulerod.  Hesten producerer faktisk over 10 l spyt i døgnet og den store stimulator er hovedsageligt grovfoder, da det kræver flere tygge bevægelser end f.eks havre. Spyttet er også med til at neutralisere syren i maven. Herefter synker hesten og efter en 125-150cm lang rutchebanetur tur ned gennem spiserøret kommer vi til hestens mave. Hestens mave er ret lille og er indrettet til små portioner af gangen. Hesten spiser 16-18 timer i døgnet hvis den ellers har noget at spise(hvilket den optimalt set bør have døgnet rundt;)). Dette betyder også at du max bør give din hest på 500kg 2- 2,5 kg per krybbe måltid. Resten udnytter den simpelthen ikke da og det belaster bare systemet.

I maven foregår der en nedbrydning af proteiner og kulhydrater ved hjælp af mavesyren og enzymer. Efter ca en halv time kommer foderet videre til den ca 20 m lange tyndtarm. Her optages næsten alt fedt som nedbrydes til aminosyer, de let fordøjeligenkulhydratterne nedbrydes til monnisakkerider (glukose og frugtose) og proteinerne til aminosyrer som alt sammen optages gennem tarmen.


 

Tarm indholdet ryger langsomt videre i systemet op når stortarmen, som består af blindtarm, tyktarm og endetarm.  I denne afdeling opsuges væsken til kroppen og de tungt nedbrydelige kulhydrater fordøjes, altså plantefibrene cellulose og hemicellulose. Dette sker ved hjælp af microorganismer (milliarder af bakterier og gærceller)som lever i stortarmen og danner et form for gæringskammer. Det er derfor det er vigtigt at foderskift foregår over en længere periode (ca 14dage), så microorganismerne får tid til at indstille sig på den nye fodersammensætning. Foderet tager 24-48 timer at passere stortarmen og det er ca 50 % af plantefibrenes energi der udnyttes.Til sammenligning så er hestens blindtarm 1 m lang og kan rumme 100 l, hvor menneskets er <10cm.

Nå så nåede vi til vejs ende. Den kære gulerod er nu kommet ud i den anden ende som en fin hestepære blandet godt sammen med resterne af det foder hesten ellers har optaget.

Læs hvordan jeg fodrer min egen hest her

Helle Kornbek